10 ting du ikke vidste om tænder og tandpleje

Vidste du at…

De fleste af os ved, at det er vigtigt at pleje vores tænder ved dagligt at børste dem både morgen og aften, sørge for at bruge tandtråd og foretage jævnlige besøg hos tandlægen. Det er alle helt afgørende rutiner, som er med til at sikre en sund mundhygiejne og flotte velplejede tænder – og det er nok ikke den slags fakta, der overrasker dig. Men der findes også rigtig mange ting, som mange af os ikke ved om vores tænder og plejen af dem. 

Nedenfor har vi skrevet 10 ting, som du sikkert ikke vidste om dine tænder og god tandpleje.

  1. Mange af os bruger et etui til vores tandbørste, når vi tager på ferie, men det er faktisk ikke en særlig sund måde at opbevare sin tandbørste på. Fugtigheden der opstår inde i etuiet er med til at skabe reproduktion af de bakterier, der er på tandbørsten. Det bedste er derfor at tage en ubrugt tandbørste med, når du skal ud og rejse.
  2. Vi har alle sammen vores eget unikke tandsæt. Ligesom man kender det fra fingeraftryk, findes der heller ikke to ens sæt tænder – ikke engang hos identiske tvillinger.
  3. Vi mennesker får to tandsæt i vores livstid. Vi har mælketænder som børn, der skiftes ud til voksentænder i løbet af vores barndom. Hajer har derimod omkring 40 tandsæt i deres liv. Der er altså gode grunde til at passe på vores.
  4. I gennemsnit bruger vi 38 dage af vores liv på at børste tænder.
  5. En tredjedel af vores tænder er ikke synlige, de er nemlig skjult i tandkødet. Derfor er pleje af tandkødet vigtigt for munden og tændernes sundhed.
  6. På overfladen af vores tænder sidder emalje, som beskytter tænderne mod bakterier og skade. Emaljen er den hårdeste substans i hele vores krop – selv hårdere end vores knogler.
  7. Hvis en tand er blevet slået ud, har den en meget kort levetid. Allerede efter 15 minutter vil en tand begynde at dø.Den bedste måde at forlænge dens levetid inden du kommer til tandlægen er at opbevare den i mælk og endnu bedre i din mund!
  8. Hvis du glemmer at bruge tandtråd, mangler du at få renset 40 % af dine tandflader. Det er altså ikke helt nok kun at børste sine tænder, hvis de skal være rene.
  9. Der findes over 300 forskellige typer bakterier i dine tænders plak.
  10. Mundens spyt har vigtige egenskaber for en god mundhygiejne – det er med til at rense vores tænder naturligt.

 

Jyllinge

Jyllingecentret 41
4040 Jyllinge
Tlf: 46 73 03 30
Telefontider
Mandag
08:15 - 16:15
Tirsdag
08:15 - 16:15
Onsdag
08:15 - 15:15
Torsdag
08:15 - 17:30
Fredag
08:15 - 15:30

FIND OS

×
Ring til Jyllinge
Menu