Tandlægeskræk – En udbredt fobi

Tandlægeskræk – En udbredt fobi

Tandlægeskræk, eller også kaldet odontofobi, beskriver frygten for at gå til tandlægen og for de instrumenter, der bliver brugt til selve undersøgelsen. Næsten halvdelen af den danske befolkning er små-nervøse for at gå til tandlægen, men kun omkring 10% lider af decideret odontofobi. Nogle slår tandlægeskræk hen som en bagatel, og mener at dem der lider af det, bør tage sig sammen, men odontofobi er faktisk en alvorlig psykisk lidelse, som man kan modtage behandling for. Tandlæge-traumer stammer tit fra dårlige oplevelser i tandlægestolen som barn, måske har man været ude for at tandlægen lavede en smertefuld fejl, og derfor har man ikke længere tiltro til ham. Det er vigtigt, at man får rettet op på dette tillidsbrud, for alternativet, at man bare lader være med at gå til tandlægen, kan have alvorlige helbredsmæssige konsekvenser på længere sigt.

Erkend din angst

Det første skridt på vej mod at overkomme et problem er som bekendt at erkende problemet og derefter at takle det. Tandlægeskræk er en meget udbredt lidelse, og man skal derfor ikke skamme sig over sin fobi. Hvis du lider af tandlægeskræk er det vigtigt, at du fortæller din tandlæge om det. Husk på at tandlæger er uddannede i at håndtere folk med odontofobi, og de ligger derfor ofte inde med gode tips og tricks til hvordan behandlingen kan blive mindre ubehagelig for deres patienter. Det eneste forkerte du kan gøre er helt at afskrive tandlægebesøg, da dette vil medføre en ond cirkel, der kun gør problemet større. Hvis du undgår at gå til tandlægen fordi du frygter at det vil være dyrt og smertefuldt vil problemet kun blive værre når du endelig får taget dig sammen til at komme afsted. Dine tænder skal holde hele livet, og derfor skal du også gøre dig umage med at vedligeholde dem – en tandbørste er ikke nok!

Hvad du kan gøre hvis du har tandlægeskræk

Det allerførste du skal gøre er at finde en tandlæge du føler dig tryg ved. Hvis din nuværende tandlæge ikke har forståelse for din tandlægeskræk er det i orden at finde en ny, tryghed er nemlig nøglen i denne sammenhæng. Når du har en tid hos tandlægen kan du selvfølgelig komme alene, men du kan også vælge at tage en ven med, hvis dette gør dig mere tryg. Når du endelig ligger i stolen kan du med fordel lytte til noget behagelig musik på din telefon/mp3-afspiller og lave nogle afslappende øvelser, der kan give dig ro i sindet. Hvis du har store problemer med at overlade styringen til din tandlæge kan du desuden medbringe et lille spejl så du hele tiden kan følge med i hvad der sker.

Jyllinge

Jyllingecentret 41
4040 Jyllinge
Tlf: 46 73 03 30
Telefontider
Mandag
08:15 - 16:15
Tirsdag
08:15 - 16:15
Onsdag
08:15 - 15:15
Torsdag
08:15 - 17:30
Fredag
08:15 - 15:30

FIND OS

×
Ring til Jyllinge
Menu