Dine tænder er dit varemærke

Derfor er det vigtigt, at gå til tandlægen regelmæssigt

Det er dine tænder, der hver dag giver det første indtryk af, hvem du er. Hver gang du møder nye mennesker, hver gang du hilser, smiler eller griner, viser du dine tænder. Dine tænder er på den måde dit varemærke for omverdenen. Derfor er det særligt vigtigt, at tænderne altid er sunde og flotte, så du kan møde dine medmennesker med et stort hvidt smil.

Det behøver heldigvis ikke at være hverken besværligt eller dyrt, at vedligeholde det gode smil, bare du husker at gå en tur til tandlægen en gang imellem.

Med regelmæssige tandlægebesøg på Smilklinikken kan du være sikker på, at der altid er styr på dine tænder og dit smil, så dit førstehåndsindtryk bliver så godt, som det kan blive.

Det får du hos tandlægen

Hos Smilklinikken er der fokus på dialog, og det gælder særligt vedligeholdelsen af dine tænder. Ved de regelmæssige besøg på klinikken sørger vi først og fremmest for at undersøge dine tænder og dit tandkød for ændringer, sygdomme eller andre problemer. Derudover renses tænderne og tandplejeren fjerner tandsten, plaque og bakterier, som kan skabe infektioner. Hvis det ønskes står Smilklinikkens tandplejere også til rådighed med gode råd til bedre tandhygiejne og instruktion i, hvordan du får renere tænder.

Skulle der være grund til et indgreb eller behandling, kan du, via dialog med tandplejeren, få den helt rigtige behandling hurtigst muligt. Det eneste det kræver er, at du sørger for at få et regelmæssigt tandeftersyn.

Den billigste udvej

Det betaler sig i længden at passe sine regelmæssige tandlægebesøg. Ifølge en undersøgelse lavet af Tandlægeforeningen, er de regelmæssige besøg hos tandlægen billigere i det lange løb, fordi mange af de større indgreb undgås, når vi opdager huller og andre mindre tandproblemer, inden de bliver alvorlige. På den måde er den billigste udvej de regelmæssige tandlægebesøg. Så mindsker du også risikoen for at miste tænderne eller få paradentose i en senere alder.

Vi sørger desuden for at sende en påmindelse, når det er på tide at besøge os igen, så vedligeholdelsen af dine tænder sker helt automatisk, uden at du skal bekymre dig om noget.

Mød verden med et smil, husk at gå til tandlægen en gang imellem.

Jyllinge

Jyllingecentret 41
4040 Jyllinge
Tlf: 46 73 03 30
Telefontider
Mandag
08:15 - 16:15
Tirsdag
08:15 - 16:15
Onsdag
08:15 - 15:15
Torsdag
08:15 - 17:30
Fredag
08:15 - 15:30

FIND OS

×
Ring til Jyllinge
Menu