Hvilken tandpasta anbefaler tandlægen?

Det rette valg af tandpasta afhænger i høj grad af den enkelte persons tænder. Mange tandpastaer indeholder nemlig forskellige ingredienser, og har derfor forskellige egenskaber. Du kan både finde tandpastaer, der er særligt udviklet med henblik på at afhjælpe: huller i tænderne (caries), tandsten, tandkødsbetændelse og isninger.

I SmilKlinikken har vi grundig erfaring med at vejlede vores klienter i forhold til valg af tandpasta. Der findes et væld af muligheder, og derfor kan det være svært at finde ud af, hvilken tandpasta, der passer til lige præcis dig og dine tænder. På baggrund af en grundig undersøgelse, hvor vi fastlægger dine tænders tilstand, kan vi hjælpe dig med at finde en tandpasta med de rette forebyggende egenskaber.

Generelt bør din tandpasta dog indeholde fluor. Fluor styrker nemlig dine tænder og danner et beskyttende lag, så dine tænder bedre kan stå imod syreangreb fra bakterier. På den måske formindsker du chancen for huller i tænderne.

Hvor meget tandpasta skal man bruge?

Mange tror, at hele tandbørsten skal fyldes med tandpasta for at få det optimale udbytte. Denne antagelse er dog forkert, da man kun behøver at bruge en mængde svarende til en lille ært. Doseringen er anderledes for børn, som afhængigt af alder, bør bruge en mindre mængde tandpasta. Her er en god huskeregel, at mængden skal svare til det pågældende barns lillefingernegl.

Små børn må ikke få for meget fluor, da dette kan foranledige fluorskader på tænderne. Dette kommer til udtryk ved hvidlige mærker på tænderne. Disse misfarvninger er ganske vist ufarlige, men bør undgås.

Som et lille ekstra tip, anbefaler vi, at du ikke skylder munden den første halve time efter, du har børstet tænder. På den måde opnår du den optimale effekt af tandbørstningen.

KONTAKT OS

Hvis du ønsker andre gode tips til tandbørstningen er du meget velkommen til at kontakte os. Vi står altid klar med god og professionel rådgivning. Hvis du ønsker hjælp til at fastlægge den rette type tandpasta, så bestil en tid til et tandeftersyn – så kan vi i fællesskab kigge på det og udvælge den rigtige.

Jyllinge

Jyllingecentret 41
4040 Jyllinge
Tlf: 46 73 03 30
Telefontider
Mandag
08:15 - 16:15
Tirsdag
08:15 - 16:15
Onsdag
08:15 - 15:15
Torsdag
08:15 - 17:30
Fredag
08:15 - 15:30

FIND OS

×
Ring til Jyllinge
Menu